Director's Choice 7-9-13
16 Mar - 29 Sep 2013
DIRECTOR'S CHOICE 7-9-13
16. marts - 29. september 2013
TIL UDSTILLINGEN DIRECTOR’S CHOICE 7–9–13 HAR MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SØRENSEN SAMMENSTILLET CIRKA 100 VÆRKER FRA ARoS’ SAMLINGER TIL EN PERSONLIG FORTÆLLING. DENNE GANG HAR INTENTIONEN IKKE VÆRET UDELUKKENDE AT VISE BRAVUR-STYKKERNE, MEN SAMTIDIG DE MERE SKÆVE ELLER PÅ ANDRE MÅDER SPÆNDENDE VÆRKER I SAMLINGEN.
Gennem snart 30 år har museumsdirektør Jens Erik Sørensen sat sit markante præg på ARoS, og 2013 bliver hans sidste år som direktør. Med Director ́s Choice 7-9-13 har han fået frie hænder til at iscenesætte netop den udstilling, han ønsker at vise ARoS ́ gæster.
”Det har været fantastisk at få helt frie hænder til at gå på opdagelse i magasinerne. Tænk på hvor meget kunst, der er blevet købt ind gennem årene, og som museum har man jo ingen fortrydelsesret. Museumsloven tillader ikke kunstmuseer at sælge ud af samlingen, så det har virkelig været spændende at kaste sig ud i. Hvad holder stadig, og hvad holder ikke,” siger Jens Erik Sørensen.
I DO ART Agency har været forbi til en snak med museumsdirektør Jens Erik Sørensen om udstillingen Director's Choice 7-9-13
3 HUSE OG EN PARK
7 -9-13 er numrene på 3 forskellige huse, hvor kunstværker med hver deres stemning er iscenesat, så de enkelte værker får mulighed for at tale sammen på tværs af tid og stil mhp. at forstærke det samlede udtryk. De forskellige rum i udstillingen udtrykker forskellige stemninger. De stiller de klassiske spørgsmål i kunstens verden omkring liv og død, skønhed og gys, og tager gæsten med på en rejse ud i grænselandet mellem æstetik og eksistens.
HUS NR. 7
Hus nr. 7 er smukt og harmonisk. Dets to stuer er præget af en futuristisk og cool stemning. Gæsten bliver modtaget af Maurizio Nanuccis neonværk My Sense of Your Sense of Language, der blev skabt i 1994, men stadig bærer mindelser om noget fremtidsrettet og om, hvorledes vi fortolker hinandens oplevelser. Det smukke, enkle og magiske præger ligeledes Mona Hatoums Mirror, 2005, Chr. Blaches Landskab og Jone Kvies Star Tower, 2008, der også vises frem i det første hus.
HUS NR. 9
I hus nr. 9 er det muserne, der hersker og i indgangen til huset kan man opleve Hanne Nielsen og Birgit Johnsens manipulerede solnedgang i Getting in Sync with Nature, 2009, der indikerer begyndelsen på en mørkere stemning. Her er det farven og formen, det organiske og geometriske, der er i centrum med værker som Richard Mortensens: En genfødelsesfest i nærheden af Cambodia, 1975, Jean Arps Pistil, 1950og Paul Gernes’ Variationer over det schweiziske flag, 1976. i det følgende rum i Nr. 9 ses først Erik A Frandsens Grønt maleri med Pirelli-dæk og Continental-dæk, 1987, Per Kirkebys store tegning og Eva Sørensens klassiske marmorskulptur Nero Africa, 1975, ligesom Peter Bondes og Claus Carstensens såkaldte Fidusbilleder fra 1983 bliver vist frem i dette hus.
BYPARKEN
Mellem husene ligger byparken, hvor mørket er ved at sænke sig, og den store installation af Peter Bonde, Limelight, 1986 udgør en skov, hvor farlige ting truer. Der sker meget i parken, og i et hjørne kan man opleve Peter Lands installation The Cellist, 1998. Også Grød af Christian Lemmerz og Michael Kvium samt Per Nebles Ismejeriets Bay-Bay, 1989 sørger for at sætte stemningen i parken
HUS NR. 13
I hus nr. 13 hersker den renlivede gru. For enden af den snævre korridor står Christian Lemmerz’ Gestalt, Totesfigur, 1987og tager imod. Kommer man forbi, modtages man af Svend Wiig Hansen Menneskeridt fra 1958,og de syltede rester af Bjørn Nørgaards Hesteofringen, 1970. Også Julie Nords The Smoke from the Chimney, Home coming Queen og The Ghost, 2010 samt Michael Kviums, Gained Spirit, 1997 fortæller om livets forgængelighed, mens Berndt Koberling, Horizont. Triptykon, 1985 viser gæsten vejen ud af udstillingen.
16. marts - 29. september 2013
TIL UDSTILLINGEN DIRECTOR’S CHOICE 7–9–13 HAR MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SØRENSEN SAMMENSTILLET CIRKA 100 VÆRKER FRA ARoS’ SAMLINGER TIL EN PERSONLIG FORTÆLLING. DENNE GANG HAR INTENTIONEN IKKE VÆRET UDELUKKENDE AT VISE BRAVUR-STYKKERNE, MEN SAMTIDIG DE MERE SKÆVE ELLER PÅ ANDRE MÅDER SPÆNDENDE VÆRKER I SAMLINGEN.
Gennem snart 30 år har museumsdirektør Jens Erik Sørensen sat sit markante præg på ARoS, og 2013 bliver hans sidste år som direktør. Med Director ́s Choice 7-9-13 har han fået frie hænder til at iscenesætte netop den udstilling, han ønsker at vise ARoS ́ gæster.
”Det har været fantastisk at få helt frie hænder til at gå på opdagelse i magasinerne. Tænk på hvor meget kunst, der er blevet købt ind gennem årene, og som museum har man jo ingen fortrydelsesret. Museumsloven tillader ikke kunstmuseer at sælge ud af samlingen, så det har virkelig været spændende at kaste sig ud i. Hvad holder stadig, og hvad holder ikke,” siger Jens Erik Sørensen.
I DO ART Agency har været forbi til en snak med museumsdirektør Jens Erik Sørensen om udstillingen Director's Choice 7-9-13
3 HUSE OG EN PARK
7 -9-13 er numrene på 3 forskellige huse, hvor kunstværker med hver deres stemning er iscenesat, så de enkelte værker får mulighed for at tale sammen på tværs af tid og stil mhp. at forstærke det samlede udtryk. De forskellige rum i udstillingen udtrykker forskellige stemninger. De stiller de klassiske spørgsmål i kunstens verden omkring liv og død, skønhed og gys, og tager gæsten med på en rejse ud i grænselandet mellem æstetik og eksistens.
HUS NR. 7
Hus nr. 7 er smukt og harmonisk. Dets to stuer er præget af en futuristisk og cool stemning. Gæsten bliver modtaget af Maurizio Nanuccis neonværk My Sense of Your Sense of Language, der blev skabt i 1994, men stadig bærer mindelser om noget fremtidsrettet og om, hvorledes vi fortolker hinandens oplevelser. Det smukke, enkle og magiske præger ligeledes Mona Hatoums Mirror, 2005, Chr. Blaches Landskab og Jone Kvies Star Tower, 2008, der også vises frem i det første hus.
HUS NR. 9
I hus nr. 9 er det muserne, der hersker og i indgangen til huset kan man opleve Hanne Nielsen og Birgit Johnsens manipulerede solnedgang i Getting in Sync with Nature, 2009, der indikerer begyndelsen på en mørkere stemning. Her er det farven og formen, det organiske og geometriske, der er i centrum med værker som Richard Mortensens: En genfødelsesfest i nærheden af Cambodia, 1975, Jean Arps Pistil, 1950og Paul Gernes’ Variationer over det schweiziske flag, 1976. i det følgende rum i Nr. 9 ses først Erik A Frandsens Grønt maleri med Pirelli-dæk og Continental-dæk, 1987, Per Kirkebys store tegning og Eva Sørensens klassiske marmorskulptur Nero Africa, 1975, ligesom Peter Bondes og Claus Carstensens såkaldte Fidusbilleder fra 1983 bliver vist frem i dette hus.
BYPARKEN
Mellem husene ligger byparken, hvor mørket er ved at sænke sig, og den store installation af Peter Bonde, Limelight, 1986 udgør en skov, hvor farlige ting truer. Der sker meget i parken, og i et hjørne kan man opleve Peter Lands installation The Cellist, 1998. Også Grød af Christian Lemmerz og Michael Kvium samt Per Nebles Ismejeriets Bay-Bay, 1989 sørger for at sætte stemningen i parken
HUS NR. 13
I hus nr. 13 hersker den renlivede gru. For enden af den snævre korridor står Christian Lemmerz’ Gestalt, Totesfigur, 1987og tager imod. Kommer man forbi, modtages man af Svend Wiig Hansen Menneskeridt fra 1958,og de syltede rester af Bjørn Nørgaards Hesteofringen, 1970. Også Julie Nords The Smoke from the Chimney, Home coming Queen og The Ghost, 2010 samt Michael Kviums, Gained Spirit, 1997 fortæller om livets forgængelighed, mens Berndt Koberling, Horizont. Triptykon, 1985 viser gæsten vejen ud af udstillingen.