Anstrøg II
09 Jun - 01 Jul 2011
ANSTRØG II
9. juni – 1. juli 2011
Galleri Christina Wilson er glade for at kunne gentage succesen fra sidste år med endnu en udstilling af en række lovende unge kunstnere fra kunstakademiet. Anstrøg ll viser kunstnerne, der arbejder inden for et bredt medialt felt og som hver især har et unikt idégrundlag for deres værker.
Maria Lenskjold
Maria Lenskjold tager ofte udgangspunkt i sit eget liv, når hun laver værker. Hun forsøger at ordne og systematisere sine interesser, minder, drømme og de ting, der omgiver hende i en slags indre og ydre ramme. Eksempelvis har hun i et af sine værker systematiseret alle hendes genstande fra atelieret efter farve. Til udstillingen har hun lavet to værker, der begge refererer til hverdagslivet. Det ene værk ”Bål”, er en skulptur af et bål lavet i keramik, mens det andet ”Opvask” er afstøbninger af skåle i forskellige størrelser og farver. Begge værker er noget, man bygger op og som efter noget tid forsvinder igen – de kører så at sige i ring, er på en gang endeløse, men samtidig også endelige i deres nuværende præsentation.
Magnus Pettersen
Magnus Pettersen bruger ofte fundne genstande i sine værker, han genbruger materialerne på en måde, så de stadigvæk i værket indirekte henviser til deres originale brug, han transformerer dem til noget nyt med deres historie for øje. Magnus Pettersen er også optaget af at integrere geometriske diagrammer i sine installationer. Det kan være diagrammer fra historiske illustrationer eller fra mere hverdagsagtige ting. To af de udstillede værker er begge lavet af fundne genstande. Det ene består af gamle glaskupler til lamper, der er installeret i en bunke. Værket henviser til elementernes gamle funktion, idet en lyskilde i varierende styrke gennemlyser kuplerne.
Malene Nors Tardrup
Malene Nors Tardrup undersøger ofte stærkt politiserede kontekster, som kortlægges med en orientering mod de mekanismer, der ligger bag den sædvanlige repræsentation af stedet. Hendes interesse er ikke rettet mod det aktuelle politiske indhold som mod de forskellige situationers og historiers generelle tilblivelse som kulturelle processer. Således spørger hendes værker, hvorvidt måden, vi producerer os selv og omverdenen på blænder os for andre historier end vores egne eller bidrager til at holde muligheden for noget nyt åben? Fungerer selvkonstruktionen konsoliderende eller konverterende?
Værket På Den Anden Side viser to kontrastive billeder taget over for hinanden. Det ene forestiller konstruktionen af en moske, det andet zoomer ind på et billede i billedet, som viser en vestlig designlivsstilsreklame.
Billederne er taget i Iran, nær det Kaspiske hav.
Anders Bülow
Anders Bülow er optaget af det monokrome maleri, og af hvordan det monokrome med småbitte greb kan opløses, så billederne ved nærmere iagttagelse veksler mellem at være flade og rum eller billede og skulptur. Spændingen i malerierne opstår i mikroskopiske farvemæssige nuanceforskelle og i de anvendelsesmetoder, der bliver brugt. Værkerne er ofte bygget op over en række få, konsekvente regler, genereret af æstetiske eller matematiske principper, Bülow henter fra digitale medier, science fiction, arkitektur og popkultur. Billederne er så stramt og perfektioneret udført, at de reelt ser ud til at være produceret industrielt eller genereret digitalt. På den måde stræber billederne efter at nå ud over menneskets egne begrænsninger, samtidig med at de stiller spørgsmål til deres egen udførelse. Fremstillingen af værkerne i hånden er selvsagt en meget langsommelig proces, som kunne være overstået langt hurtigere med den rette teknologi. Bülow udforsker på den måde både en række klassiske formelle problemstillinger omkring forholdet mellem flade, tyngde og perspektiv i maleriet, samtidig med han åbner en række næsten eksistentielle spørgsmål omkring kunstværkets funktion og tilblivelse.
Nanna Abell
Et forlystelseskompleks med særlig bevilling til at opføre seksuelt ladet dans omkring en vertikal stang. Dansen involverer overdrevne akrobatiske bevægelser. Det undrer næppe, at danseren mister fornemmelsen af op og ned, før og efter, sig selv og sine omgivelser. I denne tilstand har podiet og andre objekter ingen stabilitet. I luften fordufter ideen om tingenes faste pladser.
I baren er stolene boltet til gulvet. I troen om at sidde stille, kan man placere objekterne og glædes ved at genkende dem. I beruselse sander man dog, at horisonten også herfra tipper og at former deformerer. Folk forvandles til objekter og vice versa. Livløse genstande kan tilfredsstille begær. Man lader sig narre af lysternes fantasier. Det er korrumpering såvel som frigørelse. Nana Entertainment Plaza er leverandør af tilfredsstillelse. Velkommen.
Anu Ramdas
Anu Ramdas ́ er optaget af at skabe alternative modbilleder til massemediernes ofte affirmative og stereotype fremstillinger af steder og mennesker. Hendes brug af råmateriale som uredigeret lyd, ridset og undereksponeret film samt videooptagelser lavet med et digitalt point-and-shoot kamera vidner om en fascination af det subtile og det underspillede, og værkerne fremstår ofte med en høj grad af taktilitet og stoflighed. I udstillingen indgår værket Sunday, January 31st, 14:21:31 CET Juche 99 (2010), et fotografi som Anu Ramdas har taget i forbindelse med et ophold i Kaesong, en by i det sydlige Nordkorea. Byen er uden elektricitet, men hotellet, som kunstneren bor på, forsynes med lys et par timer hver aften ved hjælp af en generator. Fotografiet er fra få minutter før, generatoren slukkes, og det hele går i sort. Titlen på værket refererer til de forskellige tidsligheder, der er i spil mellem to steder. Forskellen mellem Korean Standard Time og Central European Time og ikke mindst forskellen på de to forskellige tidsregninger. Nordkorea er i år 99 ifølge den officielle Juche ideologi.
Nanna Lysholt-Hansen
Nanna Lysholt-Hansens værker kan opleves live, f.eks. i forbindelse med udstillingsåbninger, og som videodokumentationer, installationer og fotografier. Værkerne har ofte en karakter af situationer, hvor kunstnerens egen krop indgår i et direkte forhold med det omgivende rum. Hendes praksis ligger således inden for performance-genren med vægt på undersøgelsen af tidslige og fysiske processer. Værket Stone, sink, freezer er en stedsspecifik videoskulptur, der indeholder uredigeret videomateriale fra en performance Nanna Lysholt-Hansen udførte til åbningen af udstillingen Anstrøg på Galleri Christina Wilson i juni 2010. På denne udstilling er et videokamera sat op på det samme sted, som Nanna Lysholt-Hansen havde placeret det i 2010, da hun dengang optog sin live performance. Videokameraet optager nu ikke længere rummet og de tilstedeværende kroppe, men er selv blevet til en krop, som gør opmærksom på, hvad der er, og hvad der ikke er tilstede i det omgivende rum.
Marie Koch Kjærgaard
Marie Koch Kjærgaards arbejde omhandler tegningen som aftryk efter handling og bevægelse. Værkerne er en indkapsling af en række bevægelser over tid og rum. Tegningen ligger som en tynd membran tilbage efter handlingen, viser systemet og afslører kroppens og rummets puls. Marie Koch Kjærgaards værker bliver til under dogmer, der kontrollerer form og materiale samt krop i det respektive rum. Der er ingen afvigelser, men under de gentagende bevægelser opstår fejl og ujævnheder i systemet. Forskellen mellem en maskinel fremstilling af tegningen og kroppens udførelse er det, der bliver undersøgt i værkerne. Motiverne er enkle, men tanker, fysik, puls er dét, der skaber billedet. Værket er forgængeligt og eksisterer kun stedsspecifikt. Der er en højspænding mellem værkets næsten gennemsigtige, taktile fremtoning, og den stilhed der insisterer på at indtage rummet, fra væg til væg og fra gulv til loft. Værket er blevet til i en handling, men kun aftrykket er efterladt.
Julia Ekström
Julia Ekström arbejder med fotografi, video og tekst. Ekström laver rene billeder, som fra spørgsmål til proces og i udførelse altid afslører billedets originale materiale. Hun arbejder med en interesse for potentialet i dette originale materiale. Ekström følger en konceptuel ide nøje. Herved opnår hun et rent billede som synkront med ideen og det originale materiale generer spørgsmål om tilblivelsen af et billede eller et objekt. Ekström henter inspiration og opsporer spørgsmål fra steder som fotografi, film, arkitektur og litteratur. I projektet It took seven days to empty the collector's apartment at 2078 Fifth Avenue at the corner of 128th Street arbejder Ekström omkring samleren som emne. De tre fotografier, som vises på udstillingen, skal ses som en del af Ekströms vedvarende samling, som kontinuerligt tilføjes nye objekter. Udgangspunktet for værket udspringer af Walter Benjamins essay; Unpacking my library. Tilblivelsen er inspireret af, hvordan bøger i dag dokumenteres og auktioneres ude på auktionshusene. Samtidig er det en gestus, at, i selve Ekström’s egen proces, lade samlerens begær for et objekt blive hendes begær. Ekström har spurgt sig, hvilken samler hun er set i forhold til de udvalgte objekter, som skal bygge hendes egen samling.
Albert Grøndahl
Fotografiet er omdrejningspunkt for Albert Grøndahl, både når det er ham selv, der tager billederne, og når han laver collager af billedmateriale, han har fundet. Collagens rå forarbejdning er typisk for hans arbejdsmetode. Med den forsøgsvise strukturering af løsrevne elementer accentueres poesien i det tilfældige møde mellem billedelementer, der ellers er uden forbindelse med hinanden. Samtidig peger collagernes mikrounivers tilbage på det omkringstrejfende blik, der på må og få opsnappede en håndfuld postkort, brudstykker af et fotoalbum, nogle linjer fra et stilehæfte osv. Rester og spor af ukendte liv, af ufortalte eller glemte historier, der på billedfladen danner nye anelsesfulde sammenhænge. Collagerne til denne udstilling har nærmest karakter af "opslagstavler" med deres skematiske, næsten rigide komposition. De kan ligne personlige og strengt verdslige små altertavler, hvor den nænsomme omhu over for fortidens visuelle aflejringer vidner om en kærligt humoristisk indlevelse på tværs af generationerne.
Michala Paludan
Michala Paludans praksis er research-baseret, og hun arbejder primært med fundne eller arkiverede materialer. Hendes installationer tager blandt andet udgangspunkt i fotografi, antropologi og vestlige museers samlinger. Igennem research kortlægger hun de ideologiske og historiske omstændigheder, der danner basis for Vestens fremstilling af ikke-vestlige kulturer. Frem for at arbejde med selve billedet beskrives det omkringliggende og i stedet for at arbejde med det udstillede objekt interesserer hun sig for de strukturer der holder det oppe. Paludans kunst skaber et rum for refleksion over det, der påvirker vores interaktion med verden såsom ideologi, historie, hukommelse og billeder.
Værket 77 slides bygger på en række lysbilleder købt på et bibliotek på kunstskolen CalArts. Her bruges formen af det dobbelte lysbillede-show, som oftest er brugt i kunsthistoriske foredrag, til at reflektere over lysbilledet som kulturelt objekt i et øjeblik hvor den digitale projektion tager over.
Sofie Holten
Sofie Holten arbejder med skæbnefortællinger og det ideelle i genkendelige, hverdagslige billeder. Disse udfordres ved sammenstød med andre billeder, skift af kontekst og/eller oversættelse til optræden, sprog og rumlige objekter. Under udstillingen opfører hun performancen "Genfortælling af en studierejse til Kina i årene efter 1976". Sofie Holtens rejseforedrag tager udgangspunkt i billederne fra en studierejse til Kina foretaget i slutningen af '70erne. Hendes fortælling gør de fjerne billeder nærværende for tilskuerne, og af hendes beretninger og erfaringer føres vi igennem nye indgange til det mytologiserede land og konfronteres med vore egne forudsigelser om dets fremtidige storhed. Sofie Holten udtaler selv om sine oplevelser: "Jeg har det som andre, der har set Kina".
Hør blandt andet om besøg på en fabrik, en skole, et hospital, en landsby, en storby og til en gymnastikopvisning. Hør hendes fascinerende iagttagelser fra Kina og se billeder fra turen.
9. juni – 1. juli 2011
Galleri Christina Wilson er glade for at kunne gentage succesen fra sidste år med endnu en udstilling af en række lovende unge kunstnere fra kunstakademiet. Anstrøg ll viser kunstnerne, der arbejder inden for et bredt medialt felt og som hver især har et unikt idégrundlag for deres værker.
Maria Lenskjold
Maria Lenskjold tager ofte udgangspunkt i sit eget liv, når hun laver værker. Hun forsøger at ordne og systematisere sine interesser, minder, drømme og de ting, der omgiver hende i en slags indre og ydre ramme. Eksempelvis har hun i et af sine værker systematiseret alle hendes genstande fra atelieret efter farve. Til udstillingen har hun lavet to værker, der begge refererer til hverdagslivet. Det ene værk ”Bål”, er en skulptur af et bål lavet i keramik, mens det andet ”Opvask” er afstøbninger af skåle i forskellige størrelser og farver. Begge værker er noget, man bygger op og som efter noget tid forsvinder igen – de kører så at sige i ring, er på en gang endeløse, men samtidig også endelige i deres nuværende præsentation.
Magnus Pettersen
Magnus Pettersen bruger ofte fundne genstande i sine værker, han genbruger materialerne på en måde, så de stadigvæk i værket indirekte henviser til deres originale brug, han transformerer dem til noget nyt med deres historie for øje. Magnus Pettersen er også optaget af at integrere geometriske diagrammer i sine installationer. Det kan være diagrammer fra historiske illustrationer eller fra mere hverdagsagtige ting. To af de udstillede værker er begge lavet af fundne genstande. Det ene består af gamle glaskupler til lamper, der er installeret i en bunke. Værket henviser til elementernes gamle funktion, idet en lyskilde i varierende styrke gennemlyser kuplerne.
Malene Nors Tardrup
Malene Nors Tardrup undersøger ofte stærkt politiserede kontekster, som kortlægges med en orientering mod de mekanismer, der ligger bag den sædvanlige repræsentation af stedet. Hendes interesse er ikke rettet mod det aktuelle politiske indhold som mod de forskellige situationers og historiers generelle tilblivelse som kulturelle processer. Således spørger hendes værker, hvorvidt måden, vi producerer os selv og omverdenen på blænder os for andre historier end vores egne eller bidrager til at holde muligheden for noget nyt åben? Fungerer selvkonstruktionen konsoliderende eller konverterende?
Værket På Den Anden Side viser to kontrastive billeder taget over for hinanden. Det ene forestiller konstruktionen af en moske, det andet zoomer ind på et billede i billedet, som viser en vestlig designlivsstilsreklame.
Billederne er taget i Iran, nær det Kaspiske hav.
Anders Bülow
Anders Bülow er optaget af det monokrome maleri, og af hvordan det monokrome med småbitte greb kan opløses, så billederne ved nærmere iagttagelse veksler mellem at være flade og rum eller billede og skulptur. Spændingen i malerierne opstår i mikroskopiske farvemæssige nuanceforskelle og i de anvendelsesmetoder, der bliver brugt. Værkerne er ofte bygget op over en række få, konsekvente regler, genereret af æstetiske eller matematiske principper, Bülow henter fra digitale medier, science fiction, arkitektur og popkultur. Billederne er så stramt og perfektioneret udført, at de reelt ser ud til at være produceret industrielt eller genereret digitalt. På den måde stræber billederne efter at nå ud over menneskets egne begrænsninger, samtidig med at de stiller spørgsmål til deres egen udførelse. Fremstillingen af værkerne i hånden er selvsagt en meget langsommelig proces, som kunne være overstået langt hurtigere med den rette teknologi. Bülow udforsker på den måde både en række klassiske formelle problemstillinger omkring forholdet mellem flade, tyngde og perspektiv i maleriet, samtidig med han åbner en række næsten eksistentielle spørgsmål omkring kunstværkets funktion og tilblivelse.
Nanna Abell
Et forlystelseskompleks med særlig bevilling til at opføre seksuelt ladet dans omkring en vertikal stang. Dansen involverer overdrevne akrobatiske bevægelser. Det undrer næppe, at danseren mister fornemmelsen af op og ned, før og efter, sig selv og sine omgivelser. I denne tilstand har podiet og andre objekter ingen stabilitet. I luften fordufter ideen om tingenes faste pladser.
I baren er stolene boltet til gulvet. I troen om at sidde stille, kan man placere objekterne og glædes ved at genkende dem. I beruselse sander man dog, at horisonten også herfra tipper og at former deformerer. Folk forvandles til objekter og vice versa. Livløse genstande kan tilfredsstille begær. Man lader sig narre af lysternes fantasier. Det er korrumpering såvel som frigørelse. Nana Entertainment Plaza er leverandør af tilfredsstillelse. Velkommen.
Anu Ramdas
Anu Ramdas ́ er optaget af at skabe alternative modbilleder til massemediernes ofte affirmative og stereotype fremstillinger af steder og mennesker. Hendes brug af råmateriale som uredigeret lyd, ridset og undereksponeret film samt videooptagelser lavet med et digitalt point-and-shoot kamera vidner om en fascination af det subtile og det underspillede, og værkerne fremstår ofte med en høj grad af taktilitet og stoflighed. I udstillingen indgår værket Sunday, January 31st, 14:21:31 CET Juche 99 (2010), et fotografi som Anu Ramdas har taget i forbindelse med et ophold i Kaesong, en by i det sydlige Nordkorea. Byen er uden elektricitet, men hotellet, som kunstneren bor på, forsynes med lys et par timer hver aften ved hjælp af en generator. Fotografiet er fra få minutter før, generatoren slukkes, og det hele går i sort. Titlen på værket refererer til de forskellige tidsligheder, der er i spil mellem to steder. Forskellen mellem Korean Standard Time og Central European Time og ikke mindst forskellen på de to forskellige tidsregninger. Nordkorea er i år 99 ifølge den officielle Juche ideologi.
Nanna Lysholt-Hansen
Nanna Lysholt-Hansens værker kan opleves live, f.eks. i forbindelse med udstillingsåbninger, og som videodokumentationer, installationer og fotografier. Værkerne har ofte en karakter af situationer, hvor kunstnerens egen krop indgår i et direkte forhold med det omgivende rum. Hendes praksis ligger således inden for performance-genren med vægt på undersøgelsen af tidslige og fysiske processer. Værket Stone, sink, freezer er en stedsspecifik videoskulptur, der indeholder uredigeret videomateriale fra en performance Nanna Lysholt-Hansen udførte til åbningen af udstillingen Anstrøg på Galleri Christina Wilson i juni 2010. På denne udstilling er et videokamera sat op på det samme sted, som Nanna Lysholt-Hansen havde placeret det i 2010, da hun dengang optog sin live performance. Videokameraet optager nu ikke længere rummet og de tilstedeværende kroppe, men er selv blevet til en krop, som gør opmærksom på, hvad der er, og hvad der ikke er tilstede i det omgivende rum.
Marie Koch Kjærgaard
Marie Koch Kjærgaards arbejde omhandler tegningen som aftryk efter handling og bevægelse. Værkerne er en indkapsling af en række bevægelser over tid og rum. Tegningen ligger som en tynd membran tilbage efter handlingen, viser systemet og afslører kroppens og rummets puls. Marie Koch Kjærgaards værker bliver til under dogmer, der kontrollerer form og materiale samt krop i det respektive rum. Der er ingen afvigelser, men under de gentagende bevægelser opstår fejl og ujævnheder i systemet. Forskellen mellem en maskinel fremstilling af tegningen og kroppens udførelse er det, der bliver undersøgt i værkerne. Motiverne er enkle, men tanker, fysik, puls er dét, der skaber billedet. Værket er forgængeligt og eksisterer kun stedsspecifikt. Der er en højspænding mellem værkets næsten gennemsigtige, taktile fremtoning, og den stilhed der insisterer på at indtage rummet, fra væg til væg og fra gulv til loft. Værket er blevet til i en handling, men kun aftrykket er efterladt.
Julia Ekström
Julia Ekström arbejder med fotografi, video og tekst. Ekström laver rene billeder, som fra spørgsmål til proces og i udførelse altid afslører billedets originale materiale. Hun arbejder med en interesse for potentialet i dette originale materiale. Ekström følger en konceptuel ide nøje. Herved opnår hun et rent billede som synkront med ideen og det originale materiale generer spørgsmål om tilblivelsen af et billede eller et objekt. Ekström henter inspiration og opsporer spørgsmål fra steder som fotografi, film, arkitektur og litteratur. I projektet It took seven days to empty the collector's apartment at 2078 Fifth Avenue at the corner of 128th Street arbejder Ekström omkring samleren som emne. De tre fotografier, som vises på udstillingen, skal ses som en del af Ekströms vedvarende samling, som kontinuerligt tilføjes nye objekter. Udgangspunktet for værket udspringer af Walter Benjamins essay; Unpacking my library. Tilblivelsen er inspireret af, hvordan bøger i dag dokumenteres og auktioneres ude på auktionshusene. Samtidig er det en gestus, at, i selve Ekström’s egen proces, lade samlerens begær for et objekt blive hendes begær. Ekström har spurgt sig, hvilken samler hun er set i forhold til de udvalgte objekter, som skal bygge hendes egen samling.
Albert Grøndahl
Fotografiet er omdrejningspunkt for Albert Grøndahl, både når det er ham selv, der tager billederne, og når han laver collager af billedmateriale, han har fundet. Collagens rå forarbejdning er typisk for hans arbejdsmetode. Med den forsøgsvise strukturering af løsrevne elementer accentueres poesien i det tilfældige møde mellem billedelementer, der ellers er uden forbindelse med hinanden. Samtidig peger collagernes mikrounivers tilbage på det omkringstrejfende blik, der på må og få opsnappede en håndfuld postkort, brudstykker af et fotoalbum, nogle linjer fra et stilehæfte osv. Rester og spor af ukendte liv, af ufortalte eller glemte historier, der på billedfladen danner nye anelsesfulde sammenhænge. Collagerne til denne udstilling har nærmest karakter af "opslagstavler" med deres skematiske, næsten rigide komposition. De kan ligne personlige og strengt verdslige små altertavler, hvor den nænsomme omhu over for fortidens visuelle aflejringer vidner om en kærligt humoristisk indlevelse på tværs af generationerne.
Michala Paludan
Michala Paludans praksis er research-baseret, og hun arbejder primært med fundne eller arkiverede materialer. Hendes installationer tager blandt andet udgangspunkt i fotografi, antropologi og vestlige museers samlinger. Igennem research kortlægger hun de ideologiske og historiske omstændigheder, der danner basis for Vestens fremstilling af ikke-vestlige kulturer. Frem for at arbejde med selve billedet beskrives det omkringliggende og i stedet for at arbejde med det udstillede objekt interesserer hun sig for de strukturer der holder det oppe. Paludans kunst skaber et rum for refleksion over det, der påvirker vores interaktion med verden såsom ideologi, historie, hukommelse og billeder.
Værket 77 slides bygger på en række lysbilleder købt på et bibliotek på kunstskolen CalArts. Her bruges formen af det dobbelte lysbillede-show, som oftest er brugt i kunsthistoriske foredrag, til at reflektere over lysbilledet som kulturelt objekt i et øjeblik hvor den digitale projektion tager over.
Sofie Holten
Sofie Holten arbejder med skæbnefortællinger og det ideelle i genkendelige, hverdagslige billeder. Disse udfordres ved sammenstød med andre billeder, skift af kontekst og/eller oversættelse til optræden, sprog og rumlige objekter. Under udstillingen opfører hun performancen "Genfortælling af en studierejse til Kina i årene efter 1976". Sofie Holtens rejseforedrag tager udgangspunkt i billederne fra en studierejse til Kina foretaget i slutningen af '70erne. Hendes fortælling gør de fjerne billeder nærværende for tilskuerne, og af hendes beretninger og erfaringer føres vi igennem nye indgange til det mytologiserede land og konfronteres med vore egne forudsigelser om dets fremtidige storhed. Sofie Holten udtaler selv om sine oplevelser: "Jeg har det som andre, der har set Kina".
Hør blandt andet om besøg på en fabrik, en skole, et hospital, en landsby, en storby og til en gymnastikopvisning. Hør hendes fascinerende iagttagelser fra Kina og se billeder fra turen.